Femern Bælt, Erhvervs- og Kulturudvalget har netop besluttet at give tilsagn til at fremskynde nedrivningen af Kongeleddets blok A i Rødbyhavn.
Det betyder, at blokken vil kunne rives ned i 2012 i stedet for 2013, som byrådet hidtil har sagt god for. Dette fordi at Lolland almennyttige Boligselskab, som administrerer afdelingen Kongeleddet, taber penge på de 40 ud af 63 lejemål, der i øjeblikket står tomme.
Derudover er blok A den blok i afdelingen, som er i dårligst stand og i udpræget grad en såkaldt gennemgangsblok, hvor folk ikke bliver boende i længere tid. En nedrivning af blok A vil derfor betyde, at udbuddet af lejligheder bedre kan matche efterspørgslen i Rødbyhavn.
Det hele afhænger dog af, at Landsbyggefonden kommer med sit endelige tilsagn, og det kan først ske i 2013 eller senere, skønner fonden.
- Sagen kører nu på fjerde år, og det er selvfølgelig rart, at kommunen bakker os op i, at det er en sag, som ikke kan vente. Men det er også nødvendigt med kommunens opbakning, hvis vi skal have grønt lys fra Landsbyggefonden, forklarer formand i Lollands almennyttige Boligselskab, Helen Siegvardsen.
- Vi ved ikke, hvornår Landsbyggefonden kommer med en melding, men der kan gå lang tid. I Nakskov er det eksempler på nogen, som har ventet i helt op til 12 år på at få svar, lyder det fra en lettere frustreret boligselskabsformand.
Hun betegner dog kommunens tilsagn som et lille skridt på vejen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker