Ny forskning viser, at det ikke kun er selve cigaretrøgen, der er kræftfremkaldende for rygerne og dem, de omgås. For selv om man slukker smøgen og lufter ud, dannes der kræftfremmende stoffer på alle overflader, der hvor der er blevet røget. Det skriver videnskab.dk
- Det er et godt argument for at forbyde al rygning i offentlige rum. Rygning bør af den grund for eksempel være fuldstændig bandlyst på skoler og i børnehaver, siger professor Ulla Vogel fra Afdelingen for Toksikologi og Risikovurdering på Danmarks Tekniske Universitet.
Nikotin er et tungtopløseligt stof, som spreder sig til alle overfalder i de rum, hvor der ryges. Det sætter sig i huden, håret, tøjet, lampeskærmen, vægge og lofter. Og er der rigtigt meget af det, får tingene et gult skær.
En undersøgelse, som forskere fra det amerikanske Lawrence Berkeley National Laboratory har foretaget, viser, at nikotinen kan gå i forbindelse med den kvælstofholdige luftart, salpetersyrling, der findes i luften.
Luftarten kommer blandt andet fra udstødning fra dieselbiler, eller når vi laver mad på et gaskomfur. Når nikotin og salpetersyrling går i forbindelse med hinanden, omdannes de til de kræftfremkaldende nitrosaminer.
Forskerne er især bekymrede for børn, der kan komme i kontakt med de kræftfremkaldende overflader under leg i rum, hvor der er blevet røget. Fænomenet kaldes tredjehåndsrygning.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker