Cirka 40 stk.
Mørdej:
300 gram mel
75 gram malede hasselnøddekerner
1 stort æg
100 gram sukker
2 teskefulde vaniljesukker
150 gram smør eller margarine
Fyld:
5 spiseskefulde honning (ikke flydende)
100 gram smør
125 gram sukker
200 gram høvlede mandler (smuttede, skiveskårne mandler) Endvidere bagepapir, ca. 1 dl mælk, 100-150 gram overtrækschokolade.
Start med mørdejen. Bland melet med de malede nøddekerner i en skål. Lav en fordybning i midten, kom ægget deri, drys sukker og vaniljesukker over og fordel ovenpå små stykker smør/margarine. Hak alt med en kniv og ælt derefter dejen hurtigt sammen. Læg den i en plastpose i køleskabet i godt en halv time.
Udrul dejen ca. 2 mm tyndt på bagepapir med et stykke klar folie over. Læg dejpladen (ca. 30 x 38 cm) med bagepapiret på bagepladen og pensl dejen med mælk.
Bland til fyldet honning, smør og sukker i en gryde og smelt alt samen under omrøring. Tilsæt mandelskiverne, giv blandingen et opkog og tag gryden fra varmen. Lad fyldet køle af i et par minutter og smør det på dejen lad en godt fingerbred kant være fri hele vejen rundt, så fyldet under bagningen ikke løber ud på bagepladen. Sæt kagen i den 180 200 ° varme ovn og bag den i ca. 20 minutter.
Lad kagen køle lidt af på bagepladen, før den med en skarp kniv deles i trekanter. Læg stykkerne på en bagerist og lad dem blive helt kolde. Og så kommer fidusen, der gør de lækre nøddesnitter til bagværk helt som fra den professionelle konditor. Smelt chokoladen i vandbad i en skål og dyp hver kages tre spidser i chokolade. Stil kagerne køligt, til chokoladen er stivnet, så er nøddesnitterne serveringsklare. De holder sig fint i en tætlukket dåse.
Indsendt af Lone Blom,
Tårs Landevej 100,
4900 Nakskov.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde