Nørre Alslev-brugs vinder sundhedspris

Godt nyt til Super Brugsen i Nørre Alslev.

Forretningen bliver i dag, onsdag, kåret af fødevareminister Henrik Høegh (V) som en af de ni dagligvarebutikker i Danmark, der er bedst til at gøre det lettere for forbrugerne at vælge nogle sunde madvarer, når de køber ind.

Den lokale Super Brugsen er blevet udvalgt som vinder i et område, der dækker Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn.

Bag kåringen står et dommerpanel bestående af personer, som på forskellig vis beskæftiger sig med sundhed, forbrug og detailhandel. Panelet har valgt de ni vindere ud fra indstillinger fra kunderne i dagligvarebutikker landet over.

Super Brugsen i Nørre Alslev og de øvrige otte reionale vindere får blandt andet prisen for deres indsats for at gøre de sunde varer mere synlige, og for personalets kendskab til sunde alternativer, fremgår det af en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet.

Kåringen er resultatet af en landsdækkende kampagne for det fællesnordiske ernæringsmærke Nøglehullet.

Forretningen er udpeget som et af de supermarkeder, der er bedst til at gøre det let at vælge sunde madvarer.

Offentliggjort Sidst opdateret