Nu skal der dato på frossent kød

En dansk mærkesag er ved at slippe igennem EU til glæde for forbrugere, der gerne vil vide, hvor gammelt det frosne kød er i supermarkedernes kølediske.  
EU-parlamentet ventes således at stemme ja til et krav om datomærkning. Det skriver dagbladet Børsen.
 
- Det handler om, at forbrugerne skal kunne vælge, om de vil have en gammel juleand eller ej. Problemet har jo været, at forbrugerne ikke har været klar over, at anden kunne være så gammel, siger EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S) til Børsen og kalder det en stor sejr for forbrugerne.
 
Datomærkningen skal vise slagte- eller plukkedatoen og ikke pakkedatoen, så forbrugerne får et klart indtryk af om eksempelvis juleanden har fejret flere højtider på frost.




Det skal være slut med at gætte sig til at produktionsdatoen på frossent kød

Offentliggjort Sidst opdateret