Aldrig så snart var sneen væk, før den sorte asfalt meldte sig med et nyt afsnit i vejenes lange historie: Der er huller i vejen.
Vejfolkene kalder det slaghuller, fordi huller nærmest bliver slået gennem asfalten af bilernes tætte strøm, og det er kendt, at et lille hul fra om morgenen, kan blive til et månekrater i løbet af dagen.
Det er især den skiftende frost og tø, der sætter det i gang, og det ser ikke for kønt ud. Men nu bliver der gjort noget ved det:
- Asfaltfabrikkerne åbnede i denne uge, så vi kan få varm asfalt, og nu lapper vi alt det, vi kan, oplyser Guldborgsund Kommunes vejchef Christian Refstrup.
- I løbet af vinteren har vi kun kunnet arbejde med kold asfalt, og sådanne reparationer holder ikke. Så i løbet af vinteren har vi kun lavet huller, når det har været nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde, siger han.
- Men nu kører vi med to hold, ét i Nykøbing og ét udenfor Nykøbing, og nu lapper vi alt det, vi kan, og alt det vi hører om.
Guldborgsund Kommune har åbnet både en telefon og en mail-adresse, som man kan bruge, hvis man vil fortælle om nye huller i vejene. Telefonen er 54 73 27 16, og mailen er rm@guldborgsund.dk.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker