Ny Xenon-pære giver mere lys

Kørelyset på bilen er en væsentlig sikkerhedsfaktor. Derfor udvikles nye lyskilder, som giver bedre lys - eller nye pærer til eksisterende systemer. Philips UltraBlue Xenon forlygte hører til sidstnævnte kategori.  
Lys består af farver, og netop farvetemperaturen på 6.000K i UltraBlue er væsentlig højere, end i en almindelig Xenon-pære. Xenon UltraBlue forøger de normale fordele ved Xenon-lamper - bedre lys og energibesparelse - og de 6000K i blålyseffekt giver lampen et kraftigt lys, som ligner strålende sollys.
 
- For at sætte det i perspektiv giver en solrig dag et lysforhold på mellem 4.000 og 6.500K. Den blå lysfarve, der udsendes, ser ikke bare fantastisk ud, men belyser også vejskilte og andre genstande i vejkanten bedre, siger salgschef Henrik Jensen, Philips.
 
Philips lancerede den første Xenon HID-lygte i 1991, i 2002 kom Xenon Colormatch og nu Xenon UltraBlue.
 
- Vores produkter har fordoblet lysmængde i forhold til en traditionel pære, energiforbruget er halveret og levetiden øget syv gange, siger Henrik Jensen.
 
Xenon-lys er en rigtigt god ting, når det gælder sikkerhed. Men man kan ikke bare sætte en Xenon-pære i en halogen-lygte. Det er faktisk ulovligt!
 
I følge "Detailforskrifter for køretøjer", skal køretøjer med Xenon-nærlyslygter opfylde tre kriterier: De skal være forsynet med lygtevasker, nærlyset skal forblive tændt, når fjernlyset er tændt, og de skal være forsynet med et automatisk lygteindstillingssystem. Endvidere skal både lygten (huset omkring pæren) og pæren være E-godkendte - og godkendt sammen.
 
Det automatiske lygteindstillingssystem skal sikre, at nærlyset lyser i den rigtige hældning uanset bilens belastning. Det er ikke er ulovligt at sælge pærerne løst, men de må ikke bruges forkert. Og det er en overtrædelse af Markedsføringsloven, hvis forhandleren ikke oplyser det til forbrugerne.
 
Færdselsstyrelsen påtaler det i øvrigt, hvis det opdages.
 
- Da Xenon-lys er meget kraftigere end halogenlys, er det et krav fra myndighederne, at det ikke blænder andre trafikanter, og dermed skaber farlige situationer i trafikken. Derfor kan man ikke umiddelbart montere Xenon-lys i et lygtehus, der er beregnet til halogenlys. Ydermere skal bilmodellen være typegodkendt til Xenon-lys, forklarer salgschef Henrik Jensen, Philips.
 
Da Xenonpærer og halogenpærer ikke har samme dimensioner, vil Xenon-lys eftermonteret i halogenlygter give en uhensigtsmæssig lysfordeling. Enten blænder de voldsomt eller også er lyskeglen begrænset til 30-50 meter foran køretøjet, hvor gode halogenlamper rækker 100 meter - det første er farligt for modkørende, det andet for føreren.