Fremover er det bare med at sætte vækkeuret til midt om natten og få sat opvaskemaskine, vaskemaskine og andre strømslugere i arbejde, når strømmen typisk er billigere.
Seas NVE’s 390.000 kunder er ved at få skiftet deres gamle el-målere med nye intelligente af slagsen.
De nye el-målere er i direkte trådløs forbindelse med el-selskabet. Dermed kan aflæsningen ske helt automatisk, og man kan følge sit forbrug minut for minut.
Det betyder også, at el-selskabet kan holde øje og slå alarm, hvis el-forbruget pludselig eksploderer, ligesom Seas-NVE kan rådgive kunderne om bedre el-vaner. Samtidig får kunderne mulighed for løbende at følge forbruget via internettet. Mange har af den grund udsigt til at kunne skære 10 procent af deres el-regning.
Det er firmaet Eltel Networks, som har fået opgaven med at udskifte de gamle el-målere med nye. Udskiftningen har været i gang siden 2008 og arbejdet skal være færdigt inden udgangen af 2011.
Silvano Bilich, der er projektleder i Eltel Networks siger, at man i øjeblikket kører ved Sakskøbing og nu er på vej til Nykøbing, hvor flere kunder da også allerede har fået brev om udskiftningerne.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde