Nykøbing-pige med i Robinson
24-årige Camilla, der er opvokset i Nykøbing, men nu bor i København, er blandt deltagerne i årets udgave af Robinson Ekspeditionen på TV3.
Der er lokalt islæt, når 2013-udgaven af reality-tv-programmet Robinson Ekspeditionen sendes på TV3 til efteråret.
Blandt deltagerne er nemlig den 24-årige Camilla, der er opvokset i Nykøbing. I dag er hun markedsføringsøkonom og bor på Østerbro i København, fremgår det af TV3s hjemmeside. Hun har en kæreste, der i øvrigt også har været med i Robinson Ekspeditioen tidligere og derfor har kunnet fortælle hende, hvor hård ekspeditionen kommer til at blive, fortæller selv i en kort præsentationsvideo.
Hun beskriver sig selv som lidt af en drengepige, der elsker at dyrke sport, og i fritiden arbejder hun som instruktør i Fitness World.
Camilla regner med, at ekspeditionen bliver hendes største udfordring, både fysisk og psykisk, og hun forventer da også blod, sved og tårer af turen.
Hovedfokus på årets ekspedition vil ifølge TV3 da også være på overlevelse og fysiske og psykiske udfordringer samt livet på en øde ø i intens konkurrence. Vært på programmet bliver igen den tidligere fodboldlandsholdsspiller Jakob Kjeldberg.
Ifølge ekstrabladet.dk er optagelserne i gang netop nu, og Robinsen Ekspeditionen 2013 kommer på tv-skærmen til efteråret.
Camilla er én blandt ialt otte kvinder, som deltager i år, og med vanlig sans for den slags har ekstrabladet.dk udvalgt fire af de otte til en afstemning blandt sites brugere om "Hvem er den lækreste Robinson-babe?". Denne konkurrence føres i øjeblikket af Camilla med 38,44 procent af stemmerne.
Du kan se mere om Camilla og de øvrige deltagere på TV3s hjemmeside.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker