Nykøbing-pige vinder stor plakatkonkurrence

Choose, siger 17-årige Rikke Funch fra Nykøbing på sin vinderplakat. Vælg!

- Siger du ja eller nej? Skal tommelfingeren op eller ned?
Spørgsmålet er stiliseret og skåret ud i sort-hvide kontraster på papir.

Rikke Funch er elev i på Produktionsskolen i Vandtårnet i Nykøbing, og hendes plakat er netop udpeget som en af vinderne i en international plakatkonkurrence med deltagere fra fem lande.

Lørdag var der åbning af en udstilling af i alt 100 plakater fra konkurrencen. Udstillingen fylder væggene i to af tårnets nederste etager og kan ses hverdage mellem klokken 10 og 14 i de kommende to uger.
- Plakaten gengiver to hænder med tommelfingre, der vender hver sin vej, forklarer Rikke Funch, som gerne vil kendes under kunstnernavnet Black.
- Nogle er imod. Nogle er for. Nogle vil ikke, nogle vil godt, siger hun om det flot forenklede grafiske udtryk på plakaten.

Der har været plakatkonkurrencer i Rumænien, Estland, Portugal, Frankrig og Danmark, og temaet er Ungdom, Demokrati og Aktiv Medvirken. Projektet handler om at bruge musik, teater og kunst til at diskutere demokrati, og det har været i gang i et år.

Foto: Rikke Leegaard Funch er mester for den grafisk flot tænkte vinderplakat, som kan ses i vandtårnet.

17-årige Rikke Funch fra Nykøbing har vundet en international plakatkonkurrence.

Offentliggjort Sidst opdateret