Af Jakob Poulsen og Jørgen Jakobsen
Planerne for et nyt og moderne fælleskrematorium, som skal afløse de nuværende krematorier i Nakskov, Nykøbing og en række sjællandske byer blev onsdag præsenteret i Ringsted.
Fra 1. januar 2012 er det planen, at alle kremeringer skal finde sted i det nye krematorium. Baggrunden for beslutningen om at bygge det nye 118 millioner kroner dyre fælleskrematorium er, at der fra 1. januar 2011 indføres nye miljøkrav, som kræver, at alle krematorier renser røggassen fra kremeringerne for blandt andet kviksølv.
Det kræver blandt andet, at der installeres nye røgfiltre på de nuværende krematorier, og det er så bekostelig en investering, at en række kirkefolk mener, at det bedre vil kunne betale sig at bygge et helt nyt krematorium, som lever op til de nye miljøregler.
Ved onsdagens præsentation af projektet kom det blandt andet frem, at det fremover vil komme til at koste cirka 4.000 kroner at gennemføre en kremering i de nuværende krematorier, men hvis de afdøde i stedet køres til det nye fælleskrematorium, vil prisen kunne holdes på de nuværende cirka 2.500 kroner.
Økonomien er dog ikke det eneste aspekt i sagen. Der er også etiske hensyn at tage i forhold til transporten af de afdøde, når de skal køres til Ringsted. Det mener folkene bag projektet dog at kunne løse ved at indkøbe nogle specialbyggede rustvogne med plads til fire kister i hver.
Selvom kisterne fremover skal køres helt til Ringsted, så vil det stadig bedre for miljøet og klimaet, end at foretage kremeringerne i de nuværende krematorier. På pressemødet kom det frem, at samlede CO2-udslip i forbindelse med en kremering - inklusive udslippet ved den ekstra transporttid - ventes at blive 45 procent mindre end i dag.
Der går dog et stykke tid endnu, før rustvognene skal køre til Ringsted. Det nye fælleskrematorium ventes først art stå færdigt 1. januar 2012. Derfor vil det blive nødvendigt for de nuværende krematorier at søge dispensation fra de nye skærpede miljøkrav i et år.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet