Ombygning skal sikre trafikken

Det er på grund af den stærke trafik og det at der er sket flere uheld, også med dødelig udgang, i krydset at Banegårdskrydset i Nykøbing nu skal bygges om. 

Når krydset bliver ombygget, anlægger Vejdirektoratet en separat højresvingsbane på Brovejen mod Vesterskovvej.
Ombygningen skal fremme trafiksikkerheden og minimere antallet af uheld mellem højresvingende lastvogne og cyklister. Cykelstien og fortovet vil blive flyttet ind på Banegårdspladsens parkeringsareal. Projektet vil medføre, at der fremover vil være to spor fra Brovejen mod Skovalléen/København.

Mens vejarbejdet foregår, vil der være lokal hastighedsbegrænsning. Det må påregnes, at der kan være kø i myldretiden.

Arbejdet udføres af det lokale entreprenørfirma MSE A/S. Det starter den 3. oktober og forventes afsluttet den 6. december 2011
 

Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

Banegårdskrydset i Nykøbing skal bygges om, og bilisterne må derfor vænne sig til kø i myldretiden.

Offentliggjort Sidst opdateret