Opbakning til gymnasieeleverne

De gymnasieelever, der tirsdag valgte at blokere undervisningen på en række gymnasier landet over, får moralsk støtte fra et klart flertal af brugerne i folketidende.dks afstemning.

Vi spurgte, om det var i orden, at eleverne nedlagde undervisningen og blokerede klasselokalerne for at protestere over planlagte besparelser på uddannelsesområdet.

På Lolland-Falster blev undervisningen blokeret på Katedralskolen i Nykøbing og på Nakskov Gymnasium, og det var helt i orden mener 66 procent af de 305, der deltog i afstemningen.
32 procent mener ikke, at det var i orden, mens de sidste to procent er i tvivl.

Aktionen blev fulgt op af en stor demonstration foran Christiansborg i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag. Her deltog, efter hvad folketidende.dk erfarer, elever fra alle landsdelens gymnasier sammen med flere tusinde medstuderende fra andre dele af landet.

Se billeder fra protestaktionerne i Nykøbing og Nakskov her

Foto: På Katedralskolen i Nykøbing droppede eleverne undervisningen og gik i stedet til stormøde.

To tredjedele af brugerne på folketidende.dk bakker op om tirsdagens protestaktioner på flere gymnasier.

Offentliggjort Sidst opdateret