Opgiver at åbne Guldborgland Friskole
Foto: Guldborgland Skole
Guldborgland Skole
De mange frivillige der i en del måneder har arbejdet for at kunne åbne en privat friskole i Guldborg opgiver nu.
Guldborgland Private Friskole bliver ikke til noget. Det meddeler Marianne Toppenberg, formand for Guldborgland Private Friskole i en pressemeddelelse tirsdag formiddag.
- Det er med stor beklagelse, at bestyrelsen ved Guldborg Private Friskole hermed må meddele, at vi ikke, som håbet, kan oprette skolen til august 2011. På trods af stor støtte fra mange frivillige i lokalsamfundet, penge fra fonde og et rigtig godt koncept for skolens indhold og drift, så er der ikke grundlag for at oprette skolen, idet elevgrundlaget ikke er stort nok til at være rentabelt med en købspris for Guldborgland Skole på kr 4,5 mill kontant i år, skriver Marianne Toppenberg i pressemeddelelsen.
Bestyrelsen konstaterer, at ønsket om en skole i Guldborg ikke har været stort nok hos de familier, der har skolesøgende børn i lokalområdet.
- Vi må derfor indstille os på, at vores lokalsamfund vil forandre sig drastisk. Alle skolesøgende børn vil blive kørt ud af byen hver morgen, og først komme hjem sidst på eftermiddagen - med de konsekvenser det vil få for lokale aktiviteter, skriver bestyrelsesformanden videre.
Den selvejende institution Guldborg Private Friskole nedlægges ved en ekstra ordinær generalforsamling i april 2011.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde