Outlandish og Love Shop i Nakskov i dag

Tolerancen er i fokus, når ungdomsklubberne Falken og Klub 212 i dag, lørdag, omdanner dele af Anemonevej i Nakskov til en festplads.

Anledningen er, at man har udnævnt dagen i dag til såkaldt multikulturdag med masser af aktiviteter for hele familien. For de mindste er der blandt andet cirkusforestilling med Cirkus ChangHigh, ponyridning, børnekarussel og meget mere.

Derudover kan man prøve en tur i Vestlolland Brandmandskorps stigevogn eller en af de andre brandbiler på stedet. Besøgscentret Elisabethsminde ved Maribo kommer til Nakskov med tyren Knud og andre dyr, som børn og voksne kan hilse på.

Samtidig benytter integrationsrådet dagen til at udstille og fortælle om deres arbejde. Derudover vil nogle af beboerne i området åbne deres lejligheder for de, der har lyst til at hilse på.

Multikulturdagen begynder klokken 12 og slutter 12 timer senere. Om aftenen er der koncert med Outlandish og Love Shop, og det hele er gratis for alle.

Foto: Arkivfoto

Det er en hyldest til tolerancen, der slutter med en stor koncert, når foreningen Falken og Klub 212 i dag arrangerer multikulturdag i byen.

Offentliggjort Sidst opdateret