P-vagt stopper ulovlig parkering
Musene har haft fri dans på bordene i lang tid, men nu er det snart slut.
Katten - alias parkeringsvagten - er på vej tilbage i uniformen for at tage hånd om ulovlig og løssluppen parkering i gaderne. Det er Guldborgsund Kommune, der har ansat en parkeringsvagt blandt 485 ansøgere til jobbet. Han tiltræder i følge chef for kommunens vejenhed, Christian Refstrup, i begyndelsen af oktober.
- Vi ser frem til at få vagten i gang, for vi får flere og flere klager fra borgere, der ikke kan komme til at parkere, fordi andre døgnparkerer ulovligt for eksempel i det centrale Nykøbing F., fortæller Christian Refstrup.
Det er egentlig politiets opgave at håndhæve færdesloven inklusive parkeringsreglerne. Men Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har meddelt Guldborgsund Kommune, at politiet ikke har ressourcer til at prioritere opgaven.
Kommunen har besluttet at investere de cirka 560.000 kroner, vagten koster på årsbasis, for at få orden i gaderne igen. Vagten kan sandsynligvis sagtens tjene sin egen løn ind, men halvdelen af indtægterne fra bøde-skrivningen skal dog afleveres i statskassen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker