Patruljevogn beskudt og konkurs
Foto: I Marts blev der skudt efter en patruljebil i Listrup.
I Marts blev der skudt efter en patruljebil i Listrup.
ÅRET DER GIK: I marts blev en patruljevogn beskudt flere gange. Og så gik Troels Jørgensen A/S konkurs.
Af Margit Olsen, Marta Gramstrup Rasmussen, Christina Oberschelp og Jesper Bøgh
Den store lokale entreprenør Troels Jørgensen fra Kettinge måtte i marts måned erklære sig konkurs. Selv forklarede han konkursbegæringen mod de to selskaber Troels Jørgensen A/S og TJ Invest med en kombination af byggekrise og hårde vintre. Entreprenøren gav dog ikke helt op efter konkursbegæringerne. I stedet valgte han at starte forfra, men i en stærkt reduceret udgave.
Marts bød dog også på en af årets helt store politisager. Et større område i Listrup blev nemlig afspærret og bevogtet af politiet og hjemmeværnsfolk, efter en flugtbilist i løbet af natten havde skudt flere gange mod politiet.
Optrinnet begyndte, da en patruljevogn med to uniformerede betjente forsøgte at stoppe en varevogn lidt uden for den lille by på Falster. I stedet for at standse, valgte passagerne af varevognen nemlig at stikke af, samtidig med at de skød ud gennem varevognens bagrude direkte mod patruljevognen.
Sagen blev efterfølgende efterforsket som et drabsforsøg mod de to betjente. Og trods massiv efterforskning, tog det politiet flere måneder at opspore gerningsmændene.
I samme måned forsvandt to tyske fiskere efter en sejltur ud for Sildestrup Strand. De to fiskere var sejlet ud om formiddagen, men da de ikke kom hjem senere på dagen, slog den tredje ven, som de var taget til Danmark med, alarm.
En større eftersøgning blev sat i værk, men da deres båd blev fundet 10 kilometer fra kysten, blev det formodet, at de savnede var drevet ud i Østersøen og ikke længere i live.
Ligene af de to fiskere, der var far og søn, blev senere fundet i havet.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde