Peter hoppede sig til en flyvetur

Der var en gratis helikopter-tur over markedspladsen på højkant, da Radio SydhavsØerne fredag eftermiddag arrangerede sækkevæddeløb på Dølle-markedet.

Vinder blev Peter Dalsgaard, som med et par hurtige kraftfulde hop hurtigt fik bragt sig afgørende foran konkurrenten Christine Rasmussen. Og da der kun skulle hoppes nogle få meter, var den gode start nok til at sikre Peter sejren.

Vinderen fik udover flyveturen også et sejrskys af kæresten Bine.
Christine Rasmussen blev belønnet med en dvd og et gavekort til Dølle-markedet.

Se billeder fra fredagen på Dølle  -KLIK HER.

BILLEDSERIE: Radio SydhavsØerne arrangerede sækkevæddeløb på Dølle.

Offentliggjort Sidst opdateret