Pia Kjærsgaard kørt på hospitalet

Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, blev onsdag over middag kørt på hospitalet efter et ildebefindende.
Det skete midt under partiets sommergruppemøde på Skjoldenæsholm Slot på Midtsjælland.

Kort inde i det live-tv-transmitterede pressemøde forlod Pia Kjærsgaard sin plads. Det skyldtes ifølge Finansordfører Kristian Thulesen Dahl, at hun var blevet lidt sløj.

Pia Kjærsgaard, der fyldte 61 år i februar, havde fået et ildebefindende, viste det sig, og en ambulance blev tilkaldt.
- Pia Kjærsgaard har til morgen klaget over ondt i hovedet, og hun er nu blevet kørt til Ringsted Sygehus, siger partiets pressechef, Søren Søndergaard, til Ritzau.

Hendes nærmere tilstand er ikke afklaret.
/ritzau/




Dansk Folkepartis leder fik det dårligt under et pressemøde på partiets sommergruppemøde og er blevet kørt væk i ambulance.

Offentliggjort Sidst opdateret