Bestyrelsen for Guldborg Brugs melder sig nu klar med en plan for en helt ny brugs til afløsning for den gamle.
Det gælder en 850 kvadratmeter stor nybygning i en etage, der skal ligge bag ved den nuværende, og en flytning af benzintanken, så den kommer til at ligge ud til landevejen.
Butikken skal være på 550 kvadratmeter, og dermed næsten dobbelt så stor som den nuværende, mens resten bliver lager og personalefaciliteter.
Det er ikke bestemt, hvornår planen skal føres ud i livet, men foreløbig er den lagt frem er lagt frem som et forslag til lokalplan for området, som byrådet i Guldborgsund Kommune har besluttet at sende til offentlig høring.
Planen er et elegant puslespil, som sikrer, at brugsen kan være åben i hele byggeperioden.
- Den ny brugs skal ligge på Nyvej 6 og 8, fortæller formanden for brugsens bestyrelse Torben Jensen.
- Vi har købt nummer 6 for flere år siden og har en købsaftale for nummer 8. Så kan vi bygge den nye butik uden at forstyrre driften af den gamle. Når den ny butik er færdig, river vi den gamle ned, men bruger kælderen under den gamle til to nye tanke til et nyt, overdækket benzinanlæg tæt ved vejen.
- Derved kan vi holde åbent for både butik og benzinsalg gennem hele byggeperioden, siger Torben Jensen.
Når den nye brugs er opført, bliver den gamle revet ned, og benzintanken flyttet frem til landevejen, mens der bliver parkeringsplads mellem benzintank og brugs. Arkivfoto: Anders Knudsen
Peter Foersom pf@folketidende.dk
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker