Playboy vil ha' Nikita
Foto: Screendump fra Instagram @NikitaKlaestrup
Screendump fra Instagram @NikitaKlaestrup
- Måske hun er villig til at komme til Amerika, lyder det nu i en bemærkning fra det berømte herremagasin om lokale Nikita Klæstrup.
Den konservative ungdomspolitiker Nikita Klæstrup fra Guldborg startede 2015 ud med at tiltrække sig en hel del opmærksomhed, efter hun havde en meget omtalt kjole på til Konservativ Ungdoms 110-års jubilæum.
Og nu har senest det amerikanske herremagasin Playboy fået øjnene op for falstringen i kølvandet på al den virale omtale.
- Hun har helt sikkert fortjent vores godkendelse, lyder det i et Facebook-opslag fra Playboy.com under titlen "This Beautiful Woman Is a Danish Politician".
Siden har Nikita Klæstrup besvaret begejstringen fra det legendariske herremagasin på den sociale billedtjeneste Instagram:
- Tak for godkendelsen, Playboy! Sig til Hef (Hugh Hefner, grundlæggeren af Playboy, red.), at jeg elsker ham, lyder det fra den tilsyneladende glade model, retorikstuderende og også formand for Konservativ Ungdom Lolland-Falster.
Det legendariske herremagasin bemærker på sin hjemmeside, at det - beklageligvis - ikke er muligt at stemme på Nikita Klæstrup i dansk politik, men er da straks hurtige til at se mulighederne i stedet for begrænsningerne.
- Men hey, måske hun er villig til at komme til Amerika. At dømme ud fra hendes Instagram-billeder vil hun være den perfekte til at bygge bro over den tværpolitiske kløft i landet, skriver Playboy.com og roser slutteligt Nikita Klæstrup for sine modelfotos.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned