Nordsjællands Politi har sigtet 18-årige Rasmus Burg, søn Red Barnets generalsekretær Mimi Jakobsen, og hans 20-årige kammerat for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, skriver B.T. tirsdag.
Det sker efter, at de to unge har indrømmet over for Nordsjællands Politi, at de godt var klar over, at de indtog stoffet fantasy. De to sigtede kan formentlig se frem til en bødestraf.
- Den ene indrømmer, at han godt vidste, at han tog fantasy, og den anden erkender, at der nok er noget om snakken, siger efterforskningsleder Anders Kusk fra Nordsjællands Politi til B.T.
Det var på et diskotek i Helsingør forrige weekend, at de to kammerater indtog stoffet fantasy i en drink. Begge blev bevidstløse og indlagt på Helsingør Hospital, hvor de i flere timer lå i respirator.
Forelagt oplysningerne om at hendes søn har indrømmet, at han tog stoffer og nu er blevet sigtet af politiet, siger Mimi Jakobsen:
- Rasmus og hans kammerat var meget fulde den søndag morgen og kan ikke huske, hvad der skete. Rasmus har erkendt, at han har indtaget fantasy. Det kan han jo ikke benægte - det ved enhver jo. Men han vidste det ikke.
Politiet har også sigtet en 21-årige kvinde, der tilbød de to kammerater drikkevarer tilsat fantasy, for at bragt de to unges liv i fare.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker