Politikere: Byg Nykøbing Sygehus om nu

Regionspolitikerne fra Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danske Folkeparti og Venstre vil ikke vente til 2016 med de videre ombygninger, der skal gøre Nykøbing Sygehus til et stort, moderne akutsygehus.

Næste fase af byggeriet skal i gang med det samme, mener politikerne, der udgør oppositionen i Region Sjællands regionsråd.
- Vi ønsker mere sundhed for pengene, og det kan vi opnå gennem hurtig indfasning af den nye sygehusplan og fremrykning af investeringerne - til stor værdi for patienter og medarbejdere. 

Sådan lyder budskabet fra de fire partier efter forretningsudvalgets første behandling af budgettet for 2012.

I budgetforslaget er der lagt op til, at byggeriet i Nykøbing først skal igangsættes i perioden 2016 til 2020 på grund af likviditeten i regionens kasse. Byggeriet i Slagelse og Køge er derimod planlagt til at begynde nu. Og det mener de fire partier også bør gælde for Nykøbing.

Første etape af ombygningen af Nykøbing Sygehus er fuldført med den ny akut-afdeling.

Foto: Nykøbing Sygehus.

Politikere fra flere partier i regionsrådet vil ikke vente til 2016 med de ombygninger, der skal gøre det lokale sygehus til et moderne akutsygehus.

Offentliggjort Sidst opdateret