Politikerne i Region Sjælland indgik søndag aften et forlig, der placerer det kommende sjællandske hovedsygehus i Køge.
Bag aftalen står et flertal i Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. 26 af regionsrådets i alt 41 medlemmer står bag forliget.
Forligspartierne er enige om at anbefale en sygehusplan med fire akutsygehuse i Nykøbing Falster, Slagelse, Holbæk samt i Køge, der som nævnt skal udbygges til et hovedsygehus.
Læs hele den politiske aftale - KLIK HER
Når Køge Sygehus står udbygget, vil det indeholde cirka 930 senge. Regionsrådet skal tage den endelige beslutning 16. marts.
Sygehusene i Roskilde og Næstved får ifølge sn.dk mere begrænsede funktioner. Blandt andet inden for planlagt kirurgi, mens sygehusene i Kalundborg og Nakskov lukker og i stedet skal udvikles til sundhedscentre.
Det er dog ikke i alle partier, der er fuldstændig opbakning til planerne. Ifølge sn.dk kan den konservative gruppeformand, Christian Wedell-Neergaard, ikke tilslutte sig aftalen i modsætning til sine to gruppefæller. Også Venstres Kirsten Devantier er ifølge sn.dk. imod aftalen.
Næstved-borgmester Henning Jensen (S) er skuffet over resultatet.
- Det er en skandale, at man ikke bygger videre på et sygehus, der ligger midt i regionens centrum, siger Henning Jensen til TV2 Nyhederne.
SF besluttede søndag at stå uden for forliget. Partiet håber ifølge sn.dk stadig på et alternativt flertal bag Næstved-løsningen - blandt andet ved hjælp af de medlemmer fra andre partier, som ikke kan gå ind for den aftale, deres gruppeformænd har indgået.
/ritzau/
Læs hele den politiske aftale - KLIK HER
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde