Populære Second Line Jazzband i Skovridergaarden

Der har ikke været en jazzaften i Skovridergaarden uden, at publikum på et tidspunkt har omtalt Second Line Jazzband som det helt store orkester. Derfor er der givet også mange, der vil se frem til torsdag den 26. januar, hvor det svenske jazzorkester optræder fra kl. 20-23.
Mod forudbestilling kan man nyde en lækker jazzbuffet i restauranten fra kl. 18.
Tilmelding til hele pakken måske kun jazz skal ske på tlf. 54 92 03 55.

Orkestret består af:
Jesper Albrektsson -trompet & sang
Niklas Carlsson – trækbasun & sang
Olof Skoog - saxofon, klarinet & sang
Anders Wasén - banjo
Per Bach - kontrabas
Johan Horner - trommer

Second Line Jazzband fra Gøteborg startede deres karriere allerede tilbage i 1989. På det tidspunkt var de fleste af bandets medlemmer teenagers. Der er i dag stadig fire af bandets oprindelige seks medlemmer.

Second Line Jazzband har hurtigt etableret sig som et
af Europas mest populære traditionelle jazzbands og har spillet på de fleste klubber, festivaler og har medvirket i både TV- og radioudsendelser i lande som Danmark, Finland, Norge, Tyskland, Holland, England, Nordirland, Skotland og selvfølgelig i Sverige. De har udgivet 11 CD’er, hvoraf den seneste  var «20 Years Jubilee«.

Second Line Jazzbands popularitet skyldes musikernes store formåen til at skifte stilarter, repertoire og musikalske retninger under en koncert og samtidigt være tro mod den New Orleansk inspirerede stil bandet har. Bandet er i konstant udvikling og repertoiret spænder  fra alt mellem Bunk Johnson og Kid Ory til Bob Dylan, via Louis Prima og Irving Berlin. Krydret med blues og gospel skaber disse - endnu relativt unge - musikere en energi, som man sjældent forbinder med den traditionelle jazz.

Second Line Jazzband har gjort sig kendt som et fantastisk live band, hvilket må skyldes den enorme glæde og intensitet, de spiller og møder publikum med. Derfor er bandet også mange
steder blevet publikums favoritter og har haft publikumsrekorder gang på gang. Bandet turnerer flittigt.

Foto: Kristin Lidell

Populære Second Line Jazzband i Skovridergaarden

Offentliggjort Sidst opdateret