Hvis Idestrup Privatskoles Venner vil købe Krogløvskolens bygninger, skal foreningen betale 50 procent af ejendomsvurderingen, svarende til cirka 12,5 millioner kroner. Det er i hvert fald den procentsats, som partiformændene for Nyt Guldborgsund, Venstre, Socialdemokratiet og SF er blevet enige om, men som endnu ikke er vedtaget.
Bestyrelsen for Idestrup Privatskoles Venner konstaterede med beklagelse denne enighed og kalder prisen for urealistisk høj.
- Det kan konstateres, at der i Guldborg og Idestrup opretholdes en kunstig forhøjet pris på skolebygningerne svarende til 50 procent af ejendomsvurderingen, og i de byer, hvor der ikke er anmeldt en privatskole, er salgsprisen 25 procent af vurderingen.
Prisen for Idestrup Privatskole er sat til cirka 12,5 millioner kroner, en pris, der ligger urealistisk langt over markedsprisen, hedder det fra Idestrup Privatskoles Venner i en pressemeddelelse.
- Denne bevidste forskelsbehandling af borgerne i Guldborgsund Kommune kan kun opfattes som ren chikane, hedder det videre, og bestyrelsen finder denne udvikling i samspillet mellem Guldborgsund Kommune og folkevalgte som blandt andet bestyrelsen i Idestrup Privatskoles Venner for yderst betænkeligt.
Privatskolens Venner finder det beklageligt, at kommunen i en dybt økonomisk krise siger nej til at lægge et millionbeløb i kommunekassen for en ellers usælgelig skole.
- En skole, som selv hvis den lukkes, fortsat koster borgerne i Guldborgsund Kommune cirka 500.000 kroner om året at have stående tom.
Bestyrelsen finder det uforståeligt, at den dokumentation, der er sendt til blandt andre Nyt Guldborgsund og Venstre om, at der kan være ydereligere besparelser at opnå ved at etablere privatskoler i lokalsamfund med stor lokal opbakning, ikke har vundet gehør hos partiformændene.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde