EU griber nu ind og sætter stop for "urimeligt højre priser" på mobiltelefoni i udlandet. Derfor bliver tekstbeskeder, opkald og internetsurfing fra mobilen mærkbart billigere, når du befinder dig i andre EU-lande.
Fra i dag koster en sms, der sendes mellem EU-lande, allerhøjest 82 øre uden moms. Det beløber sig til en pris knapt tre gange mindre end det hidtidige loft på 2 kroner og 9 øre. Fremover må mobilopkald maksimalt koste 3,2 kroner i minuttet, og prisen tæller nu i sekunder frem for hele minutter af gangen.
For foretagne opkald gælder den regel dog kun efter de første tredive sekunder i samtalen. Turister og forretningsrejsende, som gerne vil gå på nettet, se levende billeder og sende billeder fra mobilen kan også juble: Download på én megabyte må nu højest koste 7,45 kroner.
EU stopper samtidigt risikoen for hårrejsende chokregninger og indfører et automatisk "downloadloft" på 50 megabyte, med mindre den enkelte vælger en anden spærregrænse. For nylig modtog en tysker, som downloadede et tv-program under et ophold i Frankrig, en klækkelig regning på knapt 350.000 kroner.
- Det er nu slut med de helt urimelige roamingpriser, fastslår EU's telekommissær, Viviane Reding.
- Kommissionen og de nationale myndigheder vil overvåge roamingtaksterne meget nøje og næste år vurdere, om roamingmarkedet endelig er ved at blive konkurrencebaseret, tilføjer hun. /ritzau/
Jesper Bøgh
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned