Radioavisen går til balletten
DRs 18-Radioavis kommer i den kommende tid til at indgå i balletforestillinger på Det Kongelige Teater - mere præcist i Jirí Kyliáns utraditionelle ballet "Sik & Knife", der har premiere i dag.
Det er en velkendt sag, at gamle aviser bliver brugt til at pakke fisk ind i. Men hvad bruger man så gamle radioaviser til? Tja, i den kommende måned er svaret, at de bliver brugt til at lave ballet med. Når den tjekkiske koreograf Jirí Kylián lørdag aften har premiere på sin utraditionelle ballet "Silk & Knife" på Det Kongelige Teater i København får Radioavisen en ganske særlig birolle på nationalscenen. Alle dage, forestillingen kører, skal Radioavisens folk hver dag sakse en central nyhed fra Radioavisens 18-udsendelse. Den bliver derefter sendt til Det Kongelige Teater, hvor den kommer til at indgå i aftenens balletforestilling. "Silk & Knife" er en totalteaterforestilling, hvor stort set alle de kongelige solodansere medvirker, og hvor publikum i løbet af to timer og 35 minutter både når at få en rundvisning på teatret, at komme ned i kælderen og sågar op på scenen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned