Realistisk og sentimental Tsunami-film

FILMANMELDELSE: Katastrofefilmen er tilbage i biografen, hvor vi tidligere har oplevet meteorer, vulkaner, istid, atomulykker og mange andre former for katastrofer. ”The Impossible” adskiller sig dog ved, at være baseret på en virkelig hændelse – Tsunamien der ramte Sydøstasien i 2004. En tragedie der var så stor, at den var nærmest umulig at forholde sig til, og derfor er det også et godt valg, at filmen vælger at zoome ind på én familie og deres oplevelser midt i kaos.

Filmen indledes selvsagt på et lækkert feriested, der hurtigt kommer til at stå i skærende kontrast med de voldsomme ulykker som bølgernes hærgen tager med sig. Det uhyggelige brøl breder sig, og vi oplever en mur af brunt vand suge alt til sig. Dermed starter familiens ukuelige kamp for at overleve, og kort efter for at finde ud af, om de andre har overlevet.

”The Impossible” er for det første en film lige som man kunne forvente - en film der taler til følelserne, og gerne skulle frembringe en tåre eller to. Den er visuelt meget flot og realistisk lavet, hvilket får endnu større betydning når man ved, at både katastrofen og familiens historie er baseret på de virkelige hændelser. På den måde er den en meget ærlig og skræmmende film. Skuespillerne gør det hæderligt, selvom de kæmper en kamp for at snige lidt ægthed ind, der kan afhjælpe den påtagede sentimentalitet. Børneskuespillerne gør det faktisk bedst!

”The Impossible” er ikke en stor film! Denne kæmpe tragedie for menneskeheden, degraderes til et helt almindeligt Hollywooddrama, og selv en lykkelig slutning får en forkert klang, når vi ved at en kvart million mennesker ikke overlevede. Selve fortællingen er for middelmådig til, at lommetørklæderne for alvor bliver fugtige, og det ender som en forudsigelig og halvkedelig film – hvis stærkeste side er, at den viser Tsunami-katastrofen på tætteste hold. Filmen vises fra i dag i Scala Bio i Nykøbing.

Karakter 3 ud af 6 mulige.