Reersnæs Vandværk ophæver drikkeforbud
Så er prøverne blevet analyseret, og dermed kan borgerne igen drikke vandet uden at koge det.
Det var en glad Henrik Skov fra Teknik- og Miljø i Lolland Kommune, der i dag kunne ophæve drikkeforbudet.
Efter en uges tid uden rent vand er fejlen nu lokaliseret.
- Vi har modtaget det andet sæt prøver, som er blevet analyseret for bakteriologien, og det viser sig nu, at der ikke er nogen coliforme bakterier. Så kogeanbefalingen er ophævet, kan Henrik Skov fortælle.
Fejlen ligger i den store rentvands-tank, så den tank bliver nu omgået. Det betyder, at Reersnæs Vandværk ikke endnu kører for fuld kraft, da det er en mindre rentvands-tank som lige nu forsyner vandhanerne.
Derfor kan derfor forekomme uregelmæssigheder i vandforsyningen. Men vandet kan altså nu atter trygt drikkes.
- Der bliver husstandsomdelt en meddelelse med ophævningen af kogeanbefalingen, forklarer Henrik Skov.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker