Regioner tvangsbehandler uden grund
Region Sjælland tvangsfodre anoreksipatienter med sonde i mange tilfælde.
Selv om de fleste anoreksipatienter kan behandles uden tvang, vælger flere regioner at bruge tvangsnæring. Det gør mere skade en gavn, mener pårørende.
Langt de fleste piger med anoreksi kan behandles uden brug af tvangsernæring. Alligevel vælger flere af landets regioner at bruge tvangsernæring i form af sondemad, når patienterne ikke vil spise.
Men tvang risikerer at gøre mere skade end gavn, advarer Dorte Nielsen, som er næstformand i PS Landsforening - en forening for pårørende til spiseforstyrrede, skriver Kristeligt Dagblad.
- Sondeernæring bruges alt for ofte som en naturlig del af behandlingen, og det er forkert. Men motivation og samtale, som pigerne har brug for ved måltiderne, tager tid og ressourcer fra personalet, og jeg tror, at en del af årsagen skal findes der, siger hun og slår fast, at tvangsernæring altid er et overgreb mod patienten.
Tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 afdækker en markant forskel i regionernes brug af tvangsernæring.
Helt i top ligger Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ud af samtlige former for tvangsbehandling udgjorde tvungen ernæring her henholdsvis 63 procent og 48 procent, viser tal fra Landspatientregistret.
I den anden ende finder man Region Midtjylland, hvor tvungen ernæring kun udgør godt en procent af samtlige former for tvangsbehandling.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker