Rejsehold på Byskolen i Nakskov

Det rejsehold, som regeringen har sammensat for at afdække den danske folkeskoles styrker og svagheder, besøgte onsdag Byskolen i Nakskov.

Holdet har selv bedt om at komme til Lolland og selv om det primære med besøget i Nakskov var at sætte fokus på overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelser, blev rejseholdet budt velkommen i det nybyggede, præsentable indskolingsafsnit.

Efter en kort rundvisning på skolen til blandt andet det nye natur- og teknik-lokale og fysiklokale “med duft af nyt inventar,” som rejseholdets formand, Jørgen Søndergaard straks registrerede, gik turen op under taget til 4. klasse, hvor rejseholdet ligeledes kunne se, hvordan en gammel skolebygning fra 1915 kan moderniseres til det bedre.

Det primære med besøget var dog interview på skift med repræsentanter for skolens lærere, skolens ledelse, Lolland Kommunes skoleforvaltning og Ungdoms- og Uddannelsesvejlederne.

Rejseholdet besøger 15 til 20 skoler i landet, og besøget i Nakskov var nr. to.

Se billeder fra besøget på skolen og rejseholdets møde med børnene - KLIK HER

Foto: Foto©Jan Knudsen

BILLEDSERIE: Skolen fik onsdag et hurtigt 360-graders eftersyn af den slags, som statsministeren annoncerede i sin nytårstale.

Offentliggjort Sidst opdateret