Rejsekort for dyrt for pendlere
De flere hundrede pendlere, som dagligt tager turen mellem Lolland-Falster og Hovedstaden for at arbejde, får ikke glæde af indførelsen af rejsekort.
Flere har henvendt sig til Rejsekort for at få oplyst prisforskellen og det viser sig, at selv om Rejsekort reklamerer med, at jo mere man rejser jo billigere bliver det, er der dog en grænse.
Det har Anni Nielsen fra Idestrup erfaret. Hun rejser dagligt mellem Nykøbing og Hovedbanen og det kan ikke betale sig for hende, at skifte DSBs pendlerkort ud med rejsekortet.
- Med mellem 20 og 22 arbejdsdage om måneden kan det ikke betale sig, at skifte fra Pendlerkort til Rejsekort, siger hun.
Anni Nielsen betaler 2.640 kroner for et pendlerkort pr måned, hvor tilsvarende rejsehjemmel hos Rejsekort, ville koste omkring 100 kroner mere.
Hos DSB har man lavet følgende udregning:
Rejsekort prisen for 38 rejser Nykøbing F- København H er 2589 kroner
Rejsekort prisen for 40 rejser Nykøbing F- København H er 2726 kroner
Rejsekort prisen for 42 rejser Nykøbing F- København H er 2862 kroner
Pendlerkortprisen er 2640 kroner på strækningen.
24. oktober afløser Rejsekort en lang række billettyper til busser og tog. Men spørgsmålene om det nye kort er og har været rigtig mange, så nu tager Movia og DSB rundt i landsdelen for at svare borgerne direkte.
Det første åbent hus-arrangement funder sted i Teatersalen på Søvej 6 i Nakskov i dag fra klokken 15-19.
Den 13. september afholdes der åbent hus på Nykøbing Hovedbibliotek og den 21. september kan man blive klogere på Rejsekort, når der er åbent hus på Nørregadeteatret i Maribo.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker