Rejser krav om genmæle
Foto: Arkivfoto: Claus Hansen
Arkivfoto: Claus Hansen
Lederen af opholdsstedet i Guldborg, som mandag blev hængt ud i Operation X, afviser al kritik.
Mandagen aften afslørede TV2-programmet Operation X, hvordan lederen af opholdsstedet Plantagen i Guldborg har snydt med offentlige midler. I programmet vises det, hvordan flere af de ansatte blev sat til at renovere lederens private ejendom i stedet for at tage sig af de unge mennesker.
En af dem, der måtte bøde for det, var den handicappede Alex Simonsen. Han fik nemlig langt færre timer med sin kontaktperson, end de 204 om måneden han havde fået bevilget, hed det i programmet.
Lederen af opholdsstedet Plantagen, Birte Pawlik, er dog ikke enig i den kritik og rejser nu krav om genmæle overfor TV2 og Ekstra Bladet, som begge har bragt historien på henholdsvis net og avis.
I kravet om genmæle pointerer hun blandt andet, at Alex Simonsen ikke er handicappet, og at den person, der i programmet hævdes at have været ansat som kontaktperson for ham, aldrig har været det. Birte Pawlik skriver videre, at der ikke har været nogen bevilling specifik til denne kontaktperson, da bevillinger knytter sig til beboerne og ikke specifikke medarbejdere.
Birte Pawlik afviser også, at de ansatte på institutionen har ageret håndværker i forhold til renoveringen af hendes private ejendom. Hun pointerer, at de ansatte har udført praktiske opgaver med de unge som en del af deres pædagogiske arbejde, men at dette arbejde ikke var på et håndværksmæssigt niveau og heller forventedes at være det. Dog erkender hun, at de ansatte undtagelsesvis har arbejdet på egen hånd.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned