Reventlow Marked klar til start

Verjudsigt eller ej. Der er lagt op til fire festlige dage på Reventlow marked.

- Det hele er klar når vi åbner i aften klokken 17, siger Bjarne Knudsen
Med 250 stande, Tivoliland, Lollands største sildebord og musiknavne som Brødrene Olsen, Sussi og Leo og Peter og De andre Kopier, regner formanden med, at der kommer mellem 30.000 og 35.000 gæster inden markedet slutter søndag aften.
- Vi har en plads, som ligger godt og der har kun været ganske få steder, som har været fugtige, men der har vi lagt flis ud. Så der er ingen problemer med pladsen.
De sidste par uger har der været tiltagende aktivitet på den grønne mark ved Pederstrup, som er blevet forvandlet til markedsplads.
- Forrige weekend begyndte vi at lave pladsen klar og Tivoliland ankom til pladsen i mandags og har stillet op og er klar, fortæller Bjarne Knudsen.
Reventlowmarkedet breder sig over 7 tønder land og inden markedet er slut er der lagt omkring 4700 frivillige mandetimer i at afvikle det 29. Reventlow Markedet ved Pederstrup.

Se eller gense billeder fra sidste års marked - KLIK HER.
Foto: Bjarne Knudsen og Reventlow Marked klar til start. Arkivfoto: Per Houby

En våd sommer og truende vejrudsigt tager ikke modet fra markedsformand Bjarne Knudsen fra Reventlow markedet, som starter i aften.

Offentliggjort Sidst opdateret