Risiko for mug i lokal æblemost

Økologisk æblemost af mærket Cirli, og som er solgt i Netto-butikker over hele landet, kaldes tilbage, da der er risiko for mug i nogle af flaskerne.

Der er tale om Cirli Økologisk Æblemost 0,75 liter med lot nr. 20 og med en mindste holdbarhed til august 2012. Partiet er produceret af Mosteriet Nymandsgård, Grubbevej i Majbølle i december 2010, og produktet har stregkoden 5704524000007.

Producenten oplyser, at mosten ikke er sundhedsfarlig, men anbefaler at kunden kasserer varen eller leverer den tilbage til butikken, hvor den er købt.
/ritzau/

Økologisk æblemost fra mosteri i Majbølle, som er solgt i Netto-butikker landet over, kaldes tilbage.

Offentliggjort Sidst opdateret