Rockkoncert i SuperBest Nakskov til Kulturnat

Der er Kulturnat i Nakskov fredag den 30. september. Samme dag er der også Frivillighedsdag, hvor alle foreninger, der bæres oppe af frivillig arbejdskraft, kan vise, hvad de formår.
En styregruppe for dagen har besluttet, at man til diverse arrangementer skal finde lidt skæve vinkler. Den udfordring har Løvehjerterne taget op med en koncert i SuperBest Nakskov lige efter åbningen, der i anledning af Kulturnatten og Aftenåbning slutter kl. 21.
Super Best Nakskov står overfor en omfattende renovering. Er den i gang åbner Super Best Nakskov i stedet et lagerlokale til koncerten.
Til en koncert i butikken er der plads til ca. 300 gæster.
På programmet er et Bruce Springsteen kopiband.
Billetter af 125 kr. kan købes i SuperBest Nakskov, Butik Nicolai og på btjg@lolland.dk
Orksetret E-Street Jam er så tæt på rockikonet Bruce Springsteen, at man skulle tro, han selv var der. E-Street Jam er i øvrigt Danmarks første Bruce Springsteen Jam Band.
E-Street Jam er skabt med det klare mål at levere energisk Springsteen-livemusik, der rammer selv det bagerste publikum med direkte overgange mellem numrene, så oplevelsen og intensiteten bliver fastholdt under hele koncerten.
Med en stemme i særklasse er Ulrik Bjørneboe bandets energiske frontfigur og omdrejningspunkt. Han bakkes op af en evigt dynamisk rytmegruppe bestående af den svenske bassist Daniel Kristiansson og trommeslageren Michael Olsen. Jonas Stenderup Larsen leverer den klassiske og aldeles uundværlige Springsteen-guitar, mens rutinerede Henrik Christensen tager sig både af keyboard og backing vocal.
Vokalist er også Sandra Profitlich, mens græske Niko Chalktas leverer saxofonsoloer i absolut topklasse.

Koncerten er nærmest en rejse ind i rockens allerhelligste.
 

Danmarks første Bruce Springsteen Jam Kopiband spiller

Offentliggjort Sidst opdateret