Det er den faglige ekspertise, som skal sælges ud af kommunen, når Guldborgsund Kommune holder messe.
Sex er kommet for at blive - også når man er handicappet. Det ved de i Handicapområdet i Guldborgsund Kommune, og det er en viden, der kan eksporteres.
Lolland og Vordingborg kommuner køber allerede seksualvejledning til handicappede hos Guldborgsund Kommunes eksperter - og kommunen vil gerne sælge flere af sine ydelser.
- Vi har en stor faglighed, som vi gerne vil vise, sælge og udveksle med andre, fortæller områdeleder Anette Schubert.
I haven bag Handicapområdets hus på Stubbekøbingvej 83 står i disse dage et stort festtelt. Torsdag blev teltet brugt til messe - og i aften er det den årlige sommerfest, det gælder.
Messen havde besøg af blandt andre borgere og personale fra SOSU-skolen, dagtilbud, Den Sociale Virksomhed Falster og bo- og naboskaber - også fra andre kommuner. Omkring 100-150 lagde vejen forbi, skønner arrangørerne.
De blev præsenteret for nyt indenfor seksualvejledning, neuropædagogik, forflytnings-teknikker, KRAM - kost, rygning, alkohol og motion, praktikvejledere med diplomuddannelse og kommunikationssystemet “Boardmarker”.
Opmærksomheden fra de besøgende samledes sig ikke mindst om standen med farvestrålende legetøj i den seksuelle afdeling.
I aften går de løs med middag, levende musik og dans i teltet.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub