Sagsbehandler skal forklare familiecheck

Den meget omtalte sag om en familie fra Brønderslev, hvor forældrene er blevet fængslet, sigtet for vold mod et af deres ni sammenbragte børn, fortsætter.

Familien, der også har boet i Lolland Kommune fik angiveligt et lån på 46.000 kroner af Lolland Kommune, da den sidste år flyttede fra Lolland til Skanderborg. Pengene skulle ifølge Politiken Søndag bruges til at betale depositum på et lejet hus på 520 kvadratmeter med jaccuzi i Skanderborg.

På det tidspunkt var kommunen i forvejen i gang med at undersøge advarsler fra politi og borgere om omsorgssvigt i familien.

I dag, mandag, fortæller B.T. så, at en sagsbehandler fra Lolland Kommune i dag skal forklare, hvorfor familien fik de 46.000 kroner af kommunen. Det er borgmester Stig Vestergaard (A), der har bedt forvaltningen undersøge den side af sagen.

Ifølge Bente Adolphsen, lektor på Den Sociale Højskole i Århus, havde kommunen ikke ret til at låne familien penge til at flytte fra kommunen, hvis man vidste, at børnene var truet af omsorgssvigt, skriver B. T.

En sagsbehandler i Lolland Kommune skal i dag forklare, hvorfor en meget omtalt familie fra Brønderslev fik 46.000 kroner, da den flyttede fra Lolland Kommune.

Offentliggjort Sidst opdateret