Salget af nye biler falder fortsat, men faldet er bremset en anelse op. Minus 35 procent i nyindregistreringer, viser den månedlige opgørelse fra De Danske Bilimportører (DB).
10.008 nye biler blev langet over disken i juni i år mod 15.386 i samme måned sidste år, I første halvår af 2009 er der solgt 53.488 nye biler mod 85.469 i samme periode i 2008.
Chefkonsulent hos DB, Tejs Laustsen Jensen, har taget de positive briller på - trods tilbagegangen.
- Et fald på 35 procent er under normale forhold ikke behagelig læsning, men det er væsentligt mindre end, hvad vi har set i de foregående måneder. Der er formentlig mange, der har set tiden an og udskudt købet af ny bil, siden krisen startede.
- Samtidig kan vi se, at der i første halvår i år er solgt 53.488 biler. Det er en tilbagegang i forhold til sidste år, men historisk har der altid være betydelige udsving i bilmarkedet og set i det lys, så er vi trods alt ikke for langt under normalniveauet. Selv om der fortsat ikke er tvivl om, at bilbranchen står i en svær og alvorlig situation, så begynder det at se ud som om, der er lys for enden af tunnelen, udtaler Tejs Laustsen Jensen.
Mogens Thomsen
mt@folketidende.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned