SE BILLEDER: Gymnasie-elever boykottede undervisning

Eleverne på Nakskov Gymnasium og HF og på Katedralskolen i Nykøbing blokerede tirsdag morgen undervisningen.

På Katedralskolen i Nykøbing blev der holdt fællesmøde fra klokken 9. På mødet blev det ved afstemning afgjort, at eleverne ville nedlægge undervisningen hele dagen.
 
På Maribo Gymnasium blev der uddelt løbesedler i spisefrikvarteret, og eleverne blev senere samlet op af en bus, som startede ved Nakskov Gymnasium og kørte de unge til en større demonstration ved Christiansborg, som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning arrangerede i anledningen af Folketingets åbning.
 
Sammen med mange andre gymnasier landet vil de demonstrere mod regeringens besparelser på uddannelsesområdet. Ifølge Danske Gymnasieelevers Sammenslutning vil besparelserne fra næste år betyde, at der bliver 1020 kroner mindre per elev. Penge, som ifølge en rundspørge fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning til rektorerne, især skal hentes ved at putte flere elever i hver klasse og spare på indkøb af nye materialer. Desuden vil gymnasierne skære ned på vejledning og lektiecafeer, og det vil især ramme elever fra fagligt svage hjem, siger Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. 

Se billeder fra Katedralskolen her
Foto: Eleverne på katedralskolen havde fremstillet banner, som blev hængt uden på bygningen

Sammen med mange andre gymnasier landet demonstrerede elever på de lokale gymnasier mod besparelser på uddannelsesområdet.

Offentliggjort Sidst opdateret