Sexlege ender på skadestuen

- Jeg gled i bruseren.

Sådan lyder en af de mange forklaringer, når patienter lister ind på skadestuen med en shampooflaske dér, hvor solen aldrig skinner.

Landets skadestuer hjælper jævnligt mænd og kvinder, som er kommet galt af sted i deres leg med alt lige fra dildoer til grøntsager og stearinlys, skriver avisen Urban.
- De kommer ikke hver dag. Men der går aldrig to måneder fra, vi tager imod én, som ikke ved, hvorfor de pludselig har en flaske siddende i et af kroppens hulrum til, at der igen er en, som er faldet utroligt uheldigt i badet, siger afdelingssygeplejerske Rikke Olsen fra skadestuen på Frederiksberg Hospital.

På Odense Universitetshospital er det heller ingen hemmelighed, at danskernes sexlege af og til slutter med en tur på skadestuen. Her har overlæge Niels Dieter Röck både åbnet håndjern, som var gået i baglås - og fjernet en enkelt squash, som havde forvildet sig op i en ung piges skede uden, at hun eller kæresten havde "opdaget noget".
/ritzau/




Landets skadestuer hjælper jævnligt mænd og kvinder, som er kommet galt af sted i deres leg med alt lige fra dildoer til grøntsager og stearinlys.

Offentliggjort Sidst opdateret