SF: Aftale skaber nødvendige forbedringer
Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen
Arkivfoto: Anders Knudsen
Budgetaftalen betyder, at renoveringen af Nykøbing Sygehus bliver fremskyndet, og det glæder SF.
Den netop vedtagne budgetaftale vil give sygehusbetjeningen i regionen et længe ventet løft. Sådan lyder det fra gruppeformand for SF i Regionsråd Sjælland, Flemming Stenild.
Han tror på, at de aftaler, der vedrører Nykøbing Sygehus, vil komme både personale og patienter til gode.
- Det er et budget, som ikke skærer yderligere på personalet. Samtidig har vi fundet over 200 millioner kroner til en renovering af sygehuset i Nykøbing Sygehus og fremrykker renoveringen med fire år, siger Flemming Stenild og tilføjer:
- Når ombygningen af sygehuset er færdig, får vi et sygehus, som ikke kun er bedre i rammerne, men også i forhold til indhold og arbejdsvilkår. Dermed vil det også blive lettere at tiltrække personale til grupper, hvor det i dag er svært at rekruttere folk.
Ifølge Flemming Stenild vil forbedringerne af sygehuset i Nykøbing ske løbende, men målet er, at det står færdigt i 2015 eller 2016. Og han glæder sig over, at området med den nye budgetaftale er blevet styrket.
- Det er meget vigtigt for lokalområdet, at vi kan se frem til, at Nykøbing Sygehus bliver styrket. Det er jo akutsygehuset for hele Lolland-Falster og Sydsjælland, siger han.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub