Et ophold i Lalandia er resulteret i en sang, der handler om det lokale tropiske badeland
David ArnholmDavidArnholm
OffentliggjortSidst opdateret
Efter flere års tavshed er der nyt fra Shu-bi-dua – eller rettere Hardinger Band. Michael Hardinger og flere af de andre gamle Shu-bi-dua-drenge har nemlig stået på hovedet i gamle flyttekasser og andre gemmer og fundet en samling gamle kassettebånd og spolebånd med aldrig udgivne melodier skrevet til Shu-bi-dua i 70’erne, 80’erne og 90’erne.
De er blevet pudset af og udstyret med sangtekster, og fredag udkom pladen ”Sym-fo-19” med 11 nye numre, der sætter et punktum for Shu-bi-dua-tiden.
En af de nye sange hedder Lollandia og er en hyldest til Lolland og Lalandia.
Teksten byder således på linjer som ”Tra la la Lallandia / de har alt hvad du ska’ ha’ / så hvorfor ta’ til Malaga. Og hvis du bli’r en smule sløj / så kommer der et bæltekøretøj / og sneen den bli’r altid høj – på Lolland”.
- Vi har skrevet om virkelig mange ting gennem tiden, så når vi sidder og skal finde på nogle emner, starter vi med at finde ud af, hvad vi ikke har skrevet om, fortæller Jørgen Thorup, der synger sangen.
Annonce
Han fortæller, at inspirationen kom fra et besøg i Lalandia, hvor han var sammen med sin 14-årige søn.
- Vi kom først derned sidste år, selvom det er sådan en ting, man ligesom bare skal. Vi har bare skubbet det lidt. Min søster, der bor dernede, er ellers kommet der i mange år. Og vi havde en rigtig fed oplevelse.
Men Hardinger har ikke nogen børn og kunne aldrig finde på at tage i Lalandia, siger han og tilføjer, at det er de to – Thorup og Hardinger – der har skrevet teksten.
- Det er en ret sjov tekst, og det er blevet et fedt rocknummer, hvor den lige har fået lidt gas, siger han.
Den nye cd sælges kun i Søstrene Grene – en ting, der kom i stand, efter at Hardinger Band spillede til en fødselsdagsfest for en af butikskædens ejere.
- Og Søstrene Grene startede i 1973 – ligesom Shu-bi-dua, fortæller Jørgen Thorup.
Teksten til ” Lollandia”
Sommeren var trist og våd Jeg klipped’ hæk fra en gummibåd Og grilled’ i en dykkerdragt Det blev den bedste vandmand jeg smagt Men næste år skal det være løgn Jeg klarer ikk’ et regnvejrs døgn - mere
Vi tar’ sgu’ til Mexico Lige syd for Maribo Og kaffen den er altid go’ - I Lollandia – uh uh uh uh
Jeg sidder i en badering Får en coca koli i den gule pool På scenen der står ham der Ding Han spiller og synger Krummernes jul Gad vide hvad han får for det Og udenfor der falder julesneen
Tra la la Lallandia De har alt hvad du ska ha Så Hvorfor ta til Malaga
Og hvis du bliver’ en smule sløj Så kommer der et bæltekøretøj Og sneen den bli’r altid høj - På Lolland
Hey hey hey - Tra la la Lollandia
Tra la la Lollandia De har alt hvad du ska ha Så Hvorfor ta til Malaga
Nede i Lollandia Der er ingen der får candida Når vi koger i en fællesspa - I Lollandia
I Lollandia De ved godt hvad børn vil ha Og far og mor får kaff’ og kage I Lollandia
Seneste artikler
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik