Denne weekend er skæbne-weekend for sygehusene i Region Sjælland.
Der har siden i går, fredag, været hektisk travlhed i den regionale politiske bastion i Sorø, hvor partier og regionsmedlemmer har gransket de knap 150 høringssvar som sammen med de politiske og administrative oplæg danner grundlag for de beslutninger Regionen vil tage omkring placeringen af et kommende supersygehus.
Lørdag og søndag mødes partiernes gruppeformænd på Skjoldnæsholm, og hvis det lykkes når man sandsynligvis en konklusion søndag, mens selve beslutning skal cementeres på et ekstraordinært regionsrådsmøde 16. marts.
Det lokalt valgte socialdemokratiske regionsmedlem, Ole Marqweis, er medlem af udvalget for sygehuse og sygehusplanlægning og af udvalget for den præhospitale indsats, og han arbejder for som han udtrykker det “et sygehusvæsen i Region Sjælland, der tilfredsstiller så mange behov som muligt”.
Men han erkender også at det er svært at få brikkerne på plads i puslespillet om, hvor det nye supersygehus skal placeres.
Ole Marqweis støtter naturligvis sammen med de øvrigt valgte regionspolitikere fra Lolland-Falster en struktur, der styrker hele fundamentet under sygehuset i Nykøbing.
- Jeg syntes holdningen til Nyk. F Sygehus er vigtig set i lyset af områdets mulighed for udvikling med hensyn til uddannelse- og erhvervsudvikling.
- På Vestlolland ved vi om nogen, hvad der sker, når videnarbejdspladser fjernes. Den tendens er ved at rykke østover, hvilket vi så i kampen om professionsuddannelserne sidst i 2008. Uddannelsesinstitutioner vil være der, hvor der er elever og hvor der kan tjenes penge – uddannelse er også forretning, siger Ole Marqweis.
- For Nakskovs vedkommende skal de somatiske sygehus bevares med samme indhold som nu med laboratorier og røntgenafdeling. Øvrige aktører i et sundhedscenter skal være praktiserende læger, speciallæger og Lolland Kommunes sundhedstilbud, ligesom der bør skabes plads til andre sundhedsfaglige områder, siger Ole Marqweis.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde