Skift til fjernvarme og få 10.000 kroner

Den danske regering har med finansloven for 2010 afsat 400 mio. kr. til en pulje til at komme af med oliefyr i de danske hjem. Ejerne af oliefyr opfordres hermed til skifte til fjernvarme og vil blive honoreret med op til 10.000 kroner af staten. Derudover vil Guldborgsund Forsyning betale de første 10.000 i fjernvarmeregningen.

Direktør for det nye forsyningsselskab Guldborgsund, Flemming Bach fortæller om baggrunden:
 
- Vi har til opgave at sikre vores kunder de bedst mulige forhold, herunder billig varme. Vi har 455 beboere i Guldborgsund Kommune, som har en fjernvarmetilslutningsmulighed lige udenfor deres dør, som de ikke har benyttet sig af, udtaler Flemming Bach.
 
Han henviser til, at der er flere fordele forbundet med at konvertere til fjernvarme. Således bliver fjernvarmeprisen lavere, jo flere kunder, der benytter sig af det.
 
- Derudover er der sikkerhed for, at der altid er varme, fjernvarme er stort set vedligeholdelsesfrit, der er ingen luftgener eller risiko for brand, fortæller direktøren.
 
Samtidig understreger Flemming Bach, at der er en større samfundsmæssig fordel ved denne energiform.
 
- Fjernvarme er en fuldstændig CO2-neutral opvarmningsform, og det er for vores samfund en kæmpe gevinst.
 
På L.F. VVS Teknik, der leverer energiformer, er der ingen bekymring at spore over overgangen fra oliefyr til fjernvarme, fortæller direktør Niels Møller. De firmaer, der står for oliefyr til hjemmene, har nemlig også fjernvarme og vil derfor ikke blive arbejdsløs, fordi markedet nu går over til fjernvarme. Tværtimod er de enige med Guldborg Forsyning i, at der flere fordele forbundet med fjernvarme
 
- Det er godt for miljøet og pengepungen, så det har vi det godt med, lyder det fra Niels Møller.
Foto: Foto: Anders Knudsen

Regeringen og Guldborgsund Forsyning vil have borgerne til at skrotte oliefyr til fordel for fjernvarme.

Offentliggjort Sidst opdateret