Skimmel-ramt børnehus kan flytte

Børnehuset Humlebien i Kettinge får nu skimmelasyl i Kettinge Fritidscenter.

Det er formanden for Guldborgsund Kommunes børne- og skoleudvalg, Jens Erik Boesen (V), der i samarbejde med forvaltningen er kommet med et udspil overfor institutionen.
- Er der usikkerhed om risikoen ved at være i Humlebien, mener jeg, man skal gøre brug af muligheden for at anvende Kettinge Fritidscenter, siger Jens Erik Boesen.

Mandag kom der sikre meldinger om, at der er skimmelsvamp i dele af bygningen. På den baggrund blev der iværksat en yderligere undersøgelse, hvor Teknologisk Institut nu gennemgår hele bygningen.
- Og i den uge det tager inden vi får resultatet af de undersøgelser, er det min anbefaling at man gør brug af Kettinge Fritidscenter, siger Jens Erik Boesen.

Foto: Børnene i Humlebien har fået lov til at komme en tur i Kettinge Fritidscenter

Børnene fra det skimmelsvamps-angrebne Børnehsuet Humlebien i Kettinge får anvist midlertidigt asyl.

Offentliggjort Sidst opdateret