Skippergården bliver asylcenter
De sidste formalitet er lige ved at falde på plads, så Skippergården i Rødbyhavn kan åbne som asylcenter.
Røde Kors´asylafdeling har gennem længere tid modtaget flere asylansøgere end centrene kan huse. Det har skabt et akut behov for mere plads. Hvilested i Søllested er på ganske kort tid blevet frisket op og genåbnet som asylcenter med plads til cirka 120 personer.
På Skippergården i Rødbyhavn forventes det, at der inden længe flytter omkring 70 asylansøgere ind.
Anders Henriksen, som ejer Skippergården sammen med Jørgen Keis Hansen, kan bekræfte at en kontrakt er lige ved at blive færdigudformet.
- Røde Kors mangler plads og vi mangler lejere, så det er gået hen og blevet en ganske fornuftig aftale, siger Anders Henriksen. Han og Jørgen Keis Hansen har renoveret ejendommen med det formål, at leje den ud til kommende arbejdere ved byggeriet af Femern forbindelsen.
I nogle måneder hen over sommeren i år har omkring 20 engelske ”borebisser” boet på Skibbergården. ”Borebisserne” afsluttede deres prøvetagninger for nylig og rejste hjem igen.
- Vi havde derfor troet, at vi kunne bruge det næste års tid, på at lave de sidste renoveringer af Skippergården, inden vi forhåbentligt i 2012 får fuld hus af ”brobisser”, siger Anders Henriksen.
Nu er det i stedet blevet til, at Røde Kors står for den foreløbige indvendige renovering og har lejet Skippergården for et år.
- Vi vil ikke være bundet af en længere kontrakt med Røde Kors end et år., siger Anders Henriksen. Målet er stadig at Skippergården skal komme til at summe af ”brobisser”.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde