Skjult vandbrud i Sakskøbing

I Guldborgsund Forsyning har man ingen anelse om hvor bruddet er opstået.

- Derfor beder vi brugerne af Sakskøbing Vandværk kigge godt efter, siger Jesper Mogensen fra Guldborgsund Forsyning. Alarmsignalerne kan findes ved at tjek dit eget vandforbrug på boligens vandmåler, kigge efter sivende vand på veje og fortove. Unaturlige sætninger på veje og fortove. Rislende vand i kloaker. Ligesom det er en god ide, at holde øje med ubeboede huse.

Finder man noget omkring ovenstående, skal man kontakte Guldborgsund Forsyning, som fredag eftermiddag og resten af weekenden kan træffes på telefon: 72 44 12 15.
 
- Der må være et brud da vi kan se, at der i øjeblikket er et ekstra forbrug på mellem 30 og 50 kubikmeter i døgnet. Det svarer næsten til en families halvårlige brug.
Med en pris på godt 34 kroner pr kubikmeter kan det gå hen og blive en dyr affære.
Sakskøbing vandværk leverer vand til alle husstande i selve Sakskøbing.
Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

Mellem 30 og 50 kubikmeter vand fosser i disse dage ud fra et brud i Sakskøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret