Skole trænger til million-renovering

Møllebakkeskolen trænger voldsomt til at få opdateret sine fysiske rammer, hvilket Folketidende skrev om for nylig.

Derfor vakte det også forundring, da avisen onsdag skrev om, at skoler og institutioner har anlægsbehov og -ønsker for tilsammen 200 millioner kroner - uden at Møllebakkeskolen figurerede på listen over skoler. Det var en fejl.

For politikerne har tidligere anerkendt, at skolen var en af de fem i kommunen, som trænger allermest, og derfor blev der også før den ny skolestruktur lavet en helhedsplan i forhold til en to-sporet skole. Siden er den endt som et-sporet. Derfor skal planen laves om.

Møllebakkeskolen kunne ikke nå at få lavet planen færdig i forhold til kommunens budget 2012. 
- Vi regner med at have en ny helhedsplan klar i løbet af efteråret, siger Søren Mørck, der anslår, at renoveringen vil koste i omegnen af 20-25 millioner kroner.

Helhedsplanen vil især koncentrere sig om at få ændret skolens mørke lokaler, få skabt flere gruppefaciliteter og gjort faglokalerne større.

Foto: Møllebakkeskolen i Horreby.

Skoleleder forventer, at Møllebakkeskolen i Horreby skal renovers for 20-25 millioner kroner.

Offentliggjort Sidst opdateret